THE BASIC BAG WARDROBE

by Trine (31-03-2016 07:50)

 

Jeg betragter mine tasker som en del af min garderobe. Selvom jeg jo ikke putter mig selv i dem, så synes jeg, at det, at have en ordentlig taskegarderobe, er lige så vigtigt som at have en ordentlig tøjgarderobe. Måske endda vigtigere, fordi en lækker taske kan opgradere ethvert outfit. Og en slidt taske, der er for stor, for lille, for flashy eller for casual kan tage glansen af det meste. 

 

Jeg foretog for nylig (endnu) en større taske investering, og i den forbindelse kom jeg til at tænke på min taskegarderobe - hvordan den er bygget op, og hvilke tasketyper der - hvis man skærer ind til benet (noget jeg dog pt INGEN planer har om :) - er de vigtigste - for mig. Here goes:

 

Jeg har udvalgt/begrænset mig til 6 typer. 

 

DEN LILLE CROSSBODY

Den er i virkeligheden nok den mindst essentielle. Men den er GOD til shoppingture eller storbyferier, hvor man ikke skal slæbe på for meget og har brug for at have hænderne fri. Denne Disco fra Gucci har jeg længe været lun på. Men tror måske den er lidt for lille til mit behov - og derfor er den endnu ikke blevet min. Min seneste investering - en Boy fra Chanel - dækker samme behov, men er lidt større.

 

ARBEJDSTASKEN

Nok den vigtigste. Og er den lækker, kan den faktisk gøre det at skulle på arbejde til en lille fest (trust me, I tried it :) Det er vigtigt (for mig), at den er stor nok til at rumme en computer, skiftesko, en ekstra cardigan, makeuppung osv. Celine'n - som jeg har taget med i collageren - er blandt mine yndlings arbejdstasker. Den er SÅ pæn. Og rummelig. Og pæn!!

 

SHOPPEREN

Et hit fordi den ikke vejer så meget og kan rumme en masse. Perfekt til træning, korte ture med en enkelt overnatning eller arbejdsdage hvor man skal have mapper eller andet junk med sig. Den blå fra Celine er SÅ pæn, men er aldrig blevet min, Købte en basic sort fra Mulberry på udsalg for et par år siden, og ELSKER den. Bruger den hver uge.

 

DAMETASKEN

Kan bruges til lidt samme formål som den lille crossbody, men den er pænere og mindre rå - og kan bruges til fester, hvor man skal have mere med, end der kan være i en clutch. Jeg købte min Chanel (magen til den i collageren) i New York i 30års fødselsdagsgave til mig selv. Jeg var i dagene efter lidt i chok over at have brugt så mange penge på en taske (selvom den koster det dobbelte idag, var den alligevel min dengang største investering) men jeg har ikke fortrudt så meget som et eneste sekund (har mere fortrudt jeg ikke købte to :))

 

WEEKENDTASKEN

Det er MEGA-rart at have en pæn weekendtaske, som er rummelig og præsentabel på én gang. Modellen på collagen er fra Mulberry og en revideret udgave af den model, jeg selv har, som ikke fås længere. Det var faktisk min første "dyre" taske, og jeg elsker den - også selvom jeg ikke bruger den så tit.

 

CLUTCHEN

Helt klart den tasketype, jeg har flest udgaver af. Alle mine tasker er ret klassiske - men lige på clutch-fronten tør jeg godt skeje ud. Har desværre ingen i leopard (endnu), men har en gul/sort fra Celine, en grøn ruskind fra samme mærke og en i pink plys fra Marc Jacobs :) foruden nogle sorte og brune selvfølgelig...

 


Tasker kan være mega-dyre, og for mig har det taget lang tid at bygge min drømmetaskegarderobe op, men god kvalitet holder. Både i materialer og design. Så vil mene, at det er investeringen værd (ikke mindst fordi tasker holder værdien bedre end tøj og sko).

 

Jeg kan ikke anbefale nok at være tålmodig og spendere på de tasker man drømmer om - og spare andre steder (selvfølgelig ikke på kvaliteten af basisgarderoben - men you know... :)) 


GUCCI DISCO

by Trine (26-06-2014 09:06)

 

Til trods for at jeg egentlig havde besluttet, at jeg IKKE skulle have en Gucci Disco, fordi jeg ikke rigtigt kan se, hvornår jeg skulle få den brugt, så spøger den stadig. Faktisk i en sådan grad, at jeg er i tvivl om, hvorvidt min rygrad ville kunne holde til at stå ansigt til ansigt med den igen. Derfor har jeg - af sikkerhedsmæssige årsager, forstås :) - brugt lidt tid på at researche på hvilken farve jeg helst vil have, HVIS nu ulykken skulle indtræffe.

 

Ovenstående er mine favoritter p.t.

 

Og de kan begge findes her


NORTHSIDE FESTIVAL

by Trine (13-06-2014 10:57)

 

Idag starter NorthSide, og selvom jeg på INGEN måde er festivalstypen, så har jeg fundet ud af, at den slags festivaller, hvor man kan sove i sin egen seng, bade i sit eget beadeværelse og have adgang til hele sin garderobe hver morgen, er HELT i orden!!

 

Jeg var også afsted sidste år, hvor det var TOP-koldt, så HÅBER virkelig det blir varmere i år. Min plan er at se nogenlunde sådan her ud idag, så jeg kan klare både varme og og lidt kulde.

 

Min sorte silkenederdel (Drapey Dora) er perfekt, fordi den er fantastisk at have på, luftig når det er varmt, og lun når det er koldt. Og så er den samtidig så fin, at den kan få mine slip-ons (Topshop) til at se nogenlunde feminine ud. En lys tanktop (T by Alexander Wang) så jeg kan klare masser af sol - og en stor, varm, lang cardigan (Comfy Catherine) og et stort tørklæde (Amazing Amy) så jeg kan holde varmen, når solen går ned. Og så en cross body bag (Gucci), så jeg har hænderne fri til at bære store fadøl og hotdogs :)

 

God festival til alle jer, der også skal afsted!!


SUNDAY CHILL

by Trine (25-05-2014 10:03)

 

Det har været en pænt hård uge med alt for meget arbejde og alt for meget sygdom (og alt for lidt blogging), MEN nu er det søndag, og jeg har fået sovet og styr på min indbakke, så idag er det fridag, og den skal bruges på træning og kaffe i solen med nogen af dem, jeg bedst kan lide.

 

Og til det (altså til kaffe - ikke træning) har jeg tænkt mig at se nogenlunde sådan her ud. Min Classy Cathy Cahmere Cardigan hænger på mig hele tiden pt fordi den hverken er for varm eller for kold til det lidt skiftende vejr - og så giver den lidt "pænhed" til et casual outfit.

 

Shortsene er vores Funky Frida silkeshorts, som er dejligt løse og afslappede og pæne til brune ben (har heldgivis stadig en lille smule Thailand-tan tilbage). Og som en lille service-meddelele kan jeg oplyse, at der stadig er ca. 10 par tilbage i hvid og 10 par i sort, og de kommer som udgangspunkt IKKE tilbage på lager, så hvis du har kig på dem, skal du nok ikke vente for længe :)

 

Skoene er mine elskede Chanel-espadrilles fra sidste sommer, som jeg SLET ikke går nok i, fordi jeg synes, de er lidt for casual til arbejde, og fordi der er alt for få weekender :)

 

Tasken er Guccis Disco Bag, som jeg er vild med, men som jeg alligevel ikke har købt de gange, jeg har kigget på den, fordi jeg ikke kunne se, hvornår jeg skulle få den brugt. Men det skulle jeg så idag!!!

 

Ha en dejlig søndag!