BASIC COATS

by Trine (03-10-2015 09:00)

 

Jeg har fundet min vinterjakke. Eller dvs. jeg har faktisk fundet to. Lige netop vinterjakker har aldrig været nogen stor last hos mig. Jeg har egentlig gerne ville have en enkelt sort i uld i mange år, men har aldrig rigtigt fundet den rigtige - eller gidet lede særligt længe efter den. Og de sidste par sæsoner har jeg gerne villet have en pæn, klassisk navy. Men det er - lidt atypisk for mig og min stil - endt med en zebrastribet fra H&M, en ternet fra Zara og en mørkegrøn fakefur fra Forever21.

 

Men i år tog jeg mig så sammen til at indsætte en egentlig vinterjakke-jagt - og så fandt jeg disse to i Cos. Og selvom jeg egentlig kunne have nøjes med den ene - så kunne jeg ikke vælge, og da ekspedienten (smart type) foreslog, at jeg tog dem begge, og så returnerede den ene, når jeg havde besluttet mig, så endte det selvfølgelig med det. Og nu kan jeg jo ikke undvære nogen af dem.

 

De minder en del om hinanden, men det er nu engang den slags model, jeg er pænest i (tro mig, jeg HAR forsøgt både ballonsnittet og dem med bælte) og Cos holder sig nogle gode priser, så det kan jeg saaaaagtens forsvare :) Den sorte ser lidt ballonagtig ud på packshot'et, men den er ret klassisk trenchcoat-snit, som den ser ud på billederne med modellen.

 

Find den sorte her og den navy her


NEW IN: COS PENCIL SKIRT

by Trine (17-09-2015 07:45)

 

Jeg elsker pencil skirts - og har efterhånden en del, men min samling er for nylig blevet udviddet med dette fine eksemplar fra Cos. Farven er virkelig fin, og kvaliteten er sådan lidt stiv i det, hvilket er ret fint (og så er det praktisk at den ikke krøller). Den er liiidt lang til min smag (og mine ben), så overvejer at få den lagt lidt op, men til bare ben synes jeg, det går fint...

 

Ideelt set, vil jeg helst bruge den til sorte silke tees eller hvide, langærmede bomuldsskjorter - men grundet sidste uges temperaturer faldt valget på en lysegrå kashmir-sweater. Og det valg var jeg pænt glad for :)

 

Skirtet kan findes online her


NEW IN: MBYMJ IPAD COVER

by Trine (27-04-2015 10:12)

 

Jeg havde vist lovet at vise mit nye cover til min iPad mini (som indtil nu har levet en risky tilværelse i min taske). Jeg fandt det i Marc by Marc Jacobs i Bangkok og blev utrolig begejstret, fordi jeg slet ikke havde opdaget, det var et iPad-cover, men troede det var en clutch. Og så kostede det omkring 700 kr. hvilket jeg synes var ganske billigt. Det har senere vist sig, at prisen er noget lavere herhjemme og på marcjacobs.com, men skidt nu med det. De havde ikke denne farvekombination i butikken i Aarhus.

 

Anyway, jeg er ret glad for det og kan kun anbefale modellen. Magter ikke rigtigt de der neopren-nogen, og synes det her er en ganske elegant løsning :)


PACKING

by Trine (26-03-2015 17:53)

 

På lørdag flyver jeg til Thailand. PÅ LØRDAG!!! Shit jeg glæder mig til den tur - men pt er jeg midt i den eneste rejserelaterede opgave, jeg hader - at pakke. MEN pludselig opdagede jeg denne kjole i mit skab. Den er fra Diane von Fürstenberg, og jeg købte den i New York - selvom jeg var meget i tvivl dengang. Farven er helt fantastisk - men tvivlen skyldes, at jeg - selvom jeg synes, det ser fantastisk ud på andre - godt kan føle mig lidt for flashy i klare farver - sådan til hverdag i hvert fald, og at den ikke rigtigt dur til sorte strømpebukser - og dem kunne jeg på daværende tidspunkt (slut-oktober) se frem til et halvt år med...

 

Men da jeg så stødte på den anden gang derovre (og den i øvrigt var sat ned med noget i retning af 70 pct.) slog jeg til. OG NU passer den jo perfekt. Til dinner og drinks efter en lang dag i solen. Shit jeg glæder mig til den ferie!


JANUAR-SHOPPING

by Trine (27-01-2015 07:37)

 

Januar er jo notorisk kendt for at være pænt nedern. Man skal træne, spise sundt og spare. Great! Men faktisk er der jo ikke nogen måned, der er bedre designet til det end den, der ligger lige i røven af december, hvor man nemt kan få lige rigeligt af det modsatte.

 

Anyway, jeg har faktisk købt et par ting og fundet et par ting, jeg (helst) skal have tilføjet til min garderobe/badeværelseshylde/husholdning/samling af løsøre, inden vi går ud af januar.

 

De små skåle fra Royal Copenhagen er meget små, men jeg har virkelig manglet nogen i den størrelse til oliven, pesto, og til når man bare skal have en lille bitte smule slik :)

 

Øjenvippe-serummet har jeg ikke fået bestilt endnu, men jeg har researchet mig frem til, at det er shit, hvis man gerne vil have lidt længere vipper, men ikke magter at betale en formue hveranden uge (eller at skulle finde tid til at få fikset den slags - for that matter). Tror jeg køber den, så snart jeg har trykket "udgiv".

 

Tørbørsten fra Karmameju har jeg gerne ville have i lang tid, men fik mig først taget sammen til at købe den for ganske nylig. Elsker at bruge den, men ved endnu ikke, om den har anden effekt end det :)

 

Øjencremen fra Rudolph Care var lidt et impulskøb, fordi jeg manglede en øjencreme og besluttede at teste, om det mærke virkeligt er så fantastisk, som alle taler om. Kan godt nogengange blive lidt skeptisk, når nogen kører så massivt på PR-mæssigt, og alle efterfølgende synes, produktet er fantastisk. So far: not impressed - men ved heller ikke rigtigt, hvilken effekt jeg skal forvente. Det er vel først, når rynkerne kommer væltende, at man kan konstatere, det ikke virker.

 

Jakken fra Ganni (spottet på denne fine blogger) har jeg ikke. Endnu. Men det burde jeg klart have. Har en del vinterjakker, men mangler en pæn, lang frakke, som kan lukkes ordentligt. Mine pæne er ikke så varme, og mine varme er ikke så pæne :) (Indrømmet, kan ikke se, om denne rent faktisk er varm - men den er fandme PÆN!)...

 

Jeansene (spottet på fine Sofie) ser ret perfekte ud. Har lidt et hul i min jeans-samling på det punkt, og tænker de vil være perfekte om et par måneder til de hvide Nike-sneaks, jeg købte i NYC, men som ikke er taget i brug endnu. De er fra Just Female.


NIKE BLAZER

by Trine (14-01-2015 21:16)

 

Dette pragteksemplar af en såkaldt kondisko erhvervede jeg mig, da jeg i oktober var i New York. Anledningen var egentlig, at jeg var ved at dø over at gå rundt i de støvletter med hæl, jeg havde taget med, fordi jeg satsede på, at jeg neeeemt kunne finde et par biker boots... og jeg gad ikke tage nogle af mine sneaks med, for de ville jo optage plads i kufferten.

 

Anyway, fandt disse i Nike Town og blev enig med mig selv om, at dem kunne jeg godt gå rundt i resten af tiden. Og selvom der i dagene efter var en del, der stoppede mig på gaden for at udtrykke deres begejstring for mit nyerhvervede fodtøj (gotta love America) og dermed bekræftede mig i at de var the shit, må jeg tilstå, at jeg ikke har haft dem på, siden jeg kom hjem. Ja dvs. indtil denne uge... for jeg har nemlig smadret min venstre fod så eftertrykkeligt, at jeg har måtte pakke alle mine højhælede væk - og som følge heraf bruge de fleste af mine vågne timer på at overveje, hvordan faaaa'n man gør den type fodtøj work wearable...

 

Billedet er fundet på sneakernews - har ikke kunnet finde dem online...


Om bloggen og os
Vi er søstre, shopaholics og fashion-fans. Vi elsker høje sko, dyre tasker, flotte kjoler, vilde smykker – og lækker basis. Og så har vi vores eget tøjmærke.

Bloggen handler selvfølgelig om det tøjmærke. Hvordan det bliver til, hvordan det udvikler sig, hvordan vi styler det, og hvad der inspirerer os. Og om nye ideer og styles, vi overvejer og gerne vil have jeres mening om.

Men den handler også om os. Hvem vi er, hvad vi laver, hvad vi tænker på, hvad vi køber, hvad vi elsker, hvad vi går i, og hvad vi ønsker os.

Vi håber, I vil læse med...
Trine & Rikke
 

Category