TØJKRISE-ELIMINERENDE-BASICS

by Trine (01-06-2015 06:25)

Jeg har ofte pralet af, at jeg ikke har haft en eneste tøjkrise, siden vi startede TGTBB. Og det er faktisk ikke bare pral, men helt i overensstemmelse med sandheden. Det er en af verdens mest fortærskede klicheer, men har man sine basics i orden, så slipper man for at gå i panik over, at man ingenting har (eller rettere: ingenting som er helt passende til den situation, man står i), eller at det ikke passer sammen. For det hele er klassisk og blir ikke umoderne eller skævt – og alt kan i princippet fungere sammen.

 

Den sandhed forudsætter selvfølgelig, at det, man har, ikke bare er basis i betydningen sort, men også at det er i god kvalitet og holder sig pænt, men you get the picture.. Min påstand er, at har man først etableret sin basisgarderobe, så kan man derfra nøjes med at supplere og opgradere. Og som et forsøg på at bevise min påstand er her mine tre mest brugte outfits (primært workwear), som kan fungere igen og igen og varieres i det uendelige ved hjælp af accesories som sko, tasker, smykker, jakker, tørklæder etc. Alle basic-styles (undtagen skoene selvfølgelig)  er vores, men nogle af dem er desværre udsolgte, men det ændrer ikke på deres anvendelighed - og man vil relativt nemt kunne finde tilsvarende styles hos andre mærker.

 

 

LÆDERBUKSER OG SILKE-TEES

Det her er en alltime-klassiker. Læderbukser og en pæn silketop, så kan man passe ind alle steder, vil jeg mene. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om en eneste lejlighed (måske med undtagelse af bryllupper og træning) hvor jeg ikke kan bruge den kombi. Derfor ELSKER jeg mine læderbukser, og derfor har jeg virkeligt mange silketoppe og skjorter i mit skab. Det kan dresses op med en pæn jakke og høje hæle - eller ned med sneaks og en lang, grovstrikket cardigan.

 

Silketop: Everyday Elisa (fås i sort, hvid og rosa)
Læderbukser: Loyal Laura (kun tilbage i str. 34)
Hæle: Saint Laurent

 

 

SILKEKJOLE OG LÆDERJAKKE

Det her er et af mine yndlingsoutfits i sommerhalvåret. En pæn kjole i et lækkert materiale og et enkelt snit – og en fittet læderjakke, som giver lidt kant til den pæne kjole. Igen kan det dresses op og ned med sko, smykker eller et stort tørklæde – og en fed taske.

 

Silkekjole: Lovely Lara (fås i sort, hvid og rosa) – og kan ligenu vindes her
Læderjakke: Famous Fiona
Hæle: Gianvito Rossi

 

 

SILKESKIRT OG PULLOVER

Dette outfit bruger jeg rigtigt meget vinter og efterår med strømpebukser – og forår med bare ben. Det er enkelt, klassisk og pænt – og kan i øvrigt fungere med alle former for sweatshirts. Det fede ved silkenederdelen er at den er så tilpas pæn, at jeg kan bruge den med sneakers uden at føle mig alt for casual. Det er faktisk også et ret godt festivaloutfit, fordi man er pæn uden at være upraktisk.

 

Kashmir-pullover: Royal Rosie (udsolgt i lysegrå, men fås i enkelte størrelser i sort og mørkegrå)
Silkenederdel: Drapey Dora (fås i sort og rosa – og der er enkelte styk i hvid tilbage i outlettet her)
Støvletter: Saint Laurent
Sneaks: Nike

0 comment(s)
Category: Basic Favorites

Leave a comment (will appear when approved by admin)

CAPTCHA Enter the letters below

Giv mig besked ved nye kommentarer