Lækker basis. Til en rigtig god pris.

toogoodtobebasic.com er et nyt dansk kvalitetsmærke inden for basistøj. Helt klassiske basisstyles i super-lækre kvaliteter – til priser, som gør lækker basis tilgængeligt for alle.
 

Filosofi & design

Alle designs er enkle og ikoniske. Det er basis-styles i basisfarver, som passer til alt, og som holder sæson efter sæson. Både på grund af det enkle og tidløse design, og fordi kvaliteten er i orden.
 

Pris & kvalitet

Kvalitet koster. Det kommer man ikke udenom. Kashmir er dyrere end uld, og uld er dyrere end akryl. Men lækker kvalitet behøver ikke koste mere, end den gør hos os.

Vi kan holde prisen nede, fordi vi kun sælger vores kollektion her på sitet. I stedet for at sælge tøjet til butiksledet, som normalt ganger varens pris med mellem to og tre, sælger vi kun direkte til kunderne og holder derved vores udsalgspris på det lavest mulige niveau.

Vi elsker selv at shoppe i fysiske butikker og webshops, der har samlet et fedt udvalg. Men når det gælder basis, vil vi have den bedst mulige kvalitet til den bedst mulige pris, så vi også har råd til dyre designer-items og highstreet-tendenser. Sådan tror vi, der er mange, der har det. Og det var faktisk vores motivation for at starte mærket.
 

Prispolitik

Alle vores priser er faste, og vores varer kommer derfor som udgangspunkt aldrig på udsalg eller tilbud. Vi tror mere på at sætte prisen så lavt som muligt fra starten. På den måde slipper du som kunde også for at købe noget til fuld pris, som er sat ned dagen efter.
 

Hvem står bag?

Bag mærket står tre personer. To piger med meget store garderober, rigtigt mange sko og en stor passion for mode, design, tøj, kvalitet - og alt deromkring.

Den ene har erfaring med indkøb, kvalitet, design og produktion fra tøjbranchen, og den anden har arbejdet med PR og markedsføring i en årrække.

Tredje mand arbejder behind the scenes og har fuldstændig styr på økonomi, leverandører, salgsstatistikker, budgetter - og på den it, som binder det hele sammen.

Og så har vi selvfølgelig et hold af fantastiske mennesker og samarbejdspartnere, som hjælper os med at sørge for, at tingene går op i en højere enhed – dvs. at vores varer når frem til vores kunder.